Byens Tømrerentreprise har vundet Virksomhedslærlingeprisen 2024 i Albertslund Kommune.
July 2025
Den 21. maj 2025 var direktøren, kontorassistenten, den lærlingeansvarlige og lærlingene fra Byens Tømrerentreprise til Sommerkuren 2025. Sommerkuren er et arrangement, som bliver afholdt af Albertslund Kommune for at fejre det lokale erhvervsliv. Til arrangementet skulle der uddeles to priser, Virksomhedsprisen og Virksomhedslærlingeprisen.
Byens Tømrerentreprise vandt Virksomhedslærlingeprisen!
Vi blev særligt udnævnt som vindere af erhvervsudvalget grundet vores dedikation til udvikling af unge talenter og forståelse for værdien af næste generations fagfolk. Fokus på trivsel, udvikling, ansvar og muligheder. Prioritering af tid til afholdelse udviklingssamtaler og lærlingearrangementer. Opbyggelse og vedligeholdelse af sociale og professionelle relationer.
Vi i Byens Tømrerentreprise er utrolig taknemmelige for denne pris!